close

Få data-puslespillet til at gå op med server side tracking

Siden Google lancerede Google Tag Manager i 2012, har det været mere eller mindre industry standard for at implementere tracking med Google Analytics. I stedet for at hardcode tracking scripts og event, havde man nu let kontrol over tracking.

Få data-puslespillet til at gå op med server side tracking
calendar_today 6. apr. 2020
 

Hvad er server side tracking

Basalt set kan tracking scripts implementeres client side (via tag manager i browseren) eller server side (web serveren sender data direkte til fx Google Analytics). Client side tracking er i stadig det mest almindelige setup, men med ad-blockers og ITP (Apples Intelligent Tracking Prevention), er client side tracking kommet under pres.

Forskellen mellem server side og client side tracking ligger, hvordan data sendes til Google Analytics. Når data sendes direkte fra serveren, er der færre ting, der kan blokere datastrømmen. Derfor er denne metode langt mere præcis og effektiv.

Det er ikke ualmindeligt at op i mod 30% af data går tabt, fordi data på den ene eller anden måde bliver blokeret. Det gør, at de data, som bliver opsamlet i bedste fald er mangelfulde, og i værste fald gør at I træffer forkerte beslutninger.

Hvad er IPT

Intelligent Tracking Prevention er et initiativ fra Apple om at begrænse (adtech) cookies på tværs af websites. AdTech virksomheder og displaynetværk bruger cookies til at tracke brugeres adfærd på tværs af websites for at skabe profiler og segmenter. Dermed kan digital markedsføring målrettes.

ITP anvender machine learning til at adskille nødvendige cookies og cookies, som bruges i markedsføringsøjemed. ITP blev lanceret i 2017 i Safari browseren, og er gradvist blevet mere restriktiv over årene. ITP er nu også implementeret andre browsere som fx Firefox.

Apple og ITP vil argumentere for at formålet er at beskytte brugeren, men Adtech industrien vil argumentere for, at de er i gang med at ødelægge en hel industri. De har nok begge en sag, men der er nok ingen tvivl om, at cookies, som sættes på tværs af websites (3. part cookies) ikke er vejen frem i den digitale verden. Både Google og Facebook har da også bekræftet, at de ikke vil benytte 3. part cookies fremover.

Server side tracking

Selvom det kan føles som et skridt tilbage at skulle implementere tracking på serveren, lige som i gamle dage, er der en række fordele, som taler for at migrere tracking helt eller delvist til server side. En af de fordele er datapræcision.

Eftersom ITP er implementeret i browseren, kan den kun tjekke, hvad der foregår client side. Derfor kan data sendes direkte til fx Google Analytics via webbrowseren. Dermed er der langt færre forhindringer, inden data kan opsamles, og dermed bliver præcisionen langt højere. Som nævnt er der en stor del af data, der aldrig opsamles i Google Analytics, hvis man anvender client side tracking. Hvis I implementerer tracking via webserveren, vil tabet af data formentlig være under 1%. I teorien burde data mellem jeres ERP og Google Analytics stemme 1-til-1, hvilket langt fra er tilfældet hos mange virksomheder i dag.

Selvom server side tracking er mere præcis, vil der formentlig gå nogen tid, inden vi helt kan lægge client based tag manager-værktøjer i graven. Det er et godt værktøj, som giver både fleksibilitet og hurtig time to market. Det er dog interessant, at Google annoncerede i 2020, at de arbejder på en server side version af Google Tag Manager. Det bliver interessant at følge denne udvikling.

I mellemtiden har Google gjort det relativt nemt at implementere server side tracking med deres Measurement Protocol (det framework, som anvendes til at sende data til Google Analytics). Measurement Protocol kan man præcist definere, hvilke data, der skal sendes direkte til Google Analytics.

Også Facebook er hoppet med på vognen om serverside tracking. Det kan du blive lidt klogere på her: https://jandalsfort.dk/blog-og-inspiration/bliv-klogere-paa-facebook-conversion-api/

Google har i 2020 udgivet Tag Manager til server side tracking. Det betyder, at man får de samme fordele ved et tag manager værktøj, når man ønsker at implementere tracking server side. I øjeblikket er Google Tag Manager kun tilgængelig via Google Cloud Platform, men det er ikke usansynligt, at flere platforme vil blive tilføjet over tid.

Fordele ved serverside tracking
  • Datapræcision
  • Ingen forhindringer, der kan stoppe flowet af data
  • Sikret mod fremtidige stramninger i IPT
Ulemper ved serverside tracking
  • Længere implementeringstid
  • Mere omfattende at rette i tracking-setup
  • Nogle events trackes bedste stadig client side

Serverside tracking og cookies

Hele MarTec industrien er bygget på cookies. Cookies er som tekstfiler, som bruges til at identificere brugere. Når du implementerer Google Analytics og Facebook pixel via an traditionel Google Tag Manager, bliver der sat en cookie i brugerens browser. Det kræver som bekendt samtykke fra brugeren af samme grund. Desuden bliver disse cookies også ramt af ITP og eventuelt ad-blockere.

Når tracking implementeres server side, bliver der også sat cookies – HTTP Cookies. Eneste forskel er mellem client side og server side cookies, at HTTP cookies ikke kan blokeres af fx Adblockere.

Husk stadig GDPR og samtykke fra brugeren

Selvom man kan omgå adblockere og ITP ved at implementere tracking server side, og i nogle tilfælde helt uden cookies, så gælder GDPR stadig, og det kræver samtykke fra brugeren, hvis I ønsker at tracke brugerens adfærd. Det er man nødt til at tage højde for, inden man sender data til Google Analytics. Det samme gælder selvfølgelig også, hvis I anvender Facebook Conversion API. Her sendes data direkte til Facebook med et erklæret mål om målretning af digital markedsføring. Det nævnes specifikt i GDPR teksten, at dette kræver samtykke fra brugeren.

 

Relaterede indlæg

Få data-puslespillet til at gå op med server side tracking
Prøv LIX-beregneren og keyword checker
Sæt bedre KPIer for jeres digitale aktiviteter
Sæt bedre KPIer for jeres digitale aktiviteter
Kom i gang med account based marketing
Kom i gang med account based marketing

 

 
 
close
Inden du læser videre...

Websitet anvender cookies til at sikre den bedste brugeroplevlse og til anonymiseret statistik. Vil du give samtykke til, at der bliver sat cookies til det formål?

Acceptér
Afvis

Læs mere om Privatlivsindstillinger her