Der er mange lavthængende frugter i forhold til SEO og CRO, som aldrig bliver høstet. Her er nogle af de vigtigste, som alle er relativt lette at rette.
Der findes mange lavthængende frugter i forhold til SEO og CRO, som aldrig bliver høstet. Det er en skam, for det er i mange tilfælde relativt nemt at optimere og skabe mere værdi. Her er nogle af de mest gængse issues. Det vil naturligvis give mening at A/B teste hver af de 6 punkter, inden I implementerer dem.
Hvis du er i tvivl om, hvor du skal starte for at løfte konverteringsraten, så start med at lav noget ordentligt indhold. Undersøg, hvilke udfordringer, som din målgruppe har, og beskriv hvordan dine produkter gør livet nemmere, billigere osv. for målgruppen.
Call to Actions er elementer og handlinger, som man gerne vil have brugeren til at gøre. Et eksempel på en Call to Action kunne være knappen på tilmeldingen til nyhedsbrevet. Mange websites skriver noget ala: Tilmeld vores nyhedsbrev. Teksten her har umiddelbart ingen værdi for mig som bruger, og jeg kan heller afkode, hvilken værdi det potentielt kunne give mig. Brug i stedet fx: Få inspiration og ny viden, som du kan omsætte til handling, direkte i din indbakke.
Billeder er med til at give en god brugeroplevelse, men det kræver også ressourcer at loade billeder. Og jo større billederne er, desto længere tid tager det. Undgå derfor for store billeder, og brug dynamiske billeder fx med <picture> tags. Det kan også ofte give mening at lazy loade billeder, så billederne først loades, når brugeren rent faktisk ser billederne. De fleste CMS-platforme kan automatisk genere og komprimere billederne for dig, så du slipper for arbejdet. Load hastighed har længe været et vigtigt parameter i forhold til SEO og CRO – Ikke mindst med Google Core Web Vitals opdatering.
Utroligt nok bliver mange websites stadig designet udfra desktop først – Det ser bare bedre ud, når designet skal præsenteres for kunden. Men efterhånden har webtrafik fra mobil overhalet webtrafik fra desktop. Derudover crawler og indekserer Google jeres website mobile first. Google “besøger” altså som udgangspunkt jeres website via en mobil-browser, når websitet skal indekseres. Sørg derfor at bruge en ordentlig skriftstørrelse. På mobilen er det ikke særlig brugervenligt at anvende en skriftstørrelse på 9 pixel.
Der er få ting, der er mere irriterende end døde links. Det giver en dårlig brugeroplevelse og skader SEO. Sørg derfor at crawle websitet kvartalsvis for døde links, og sørg for at få dem rettet. Det gælder både interne links, som du tjekke med værktøjer som fx Screaming frog. Men det gælder også eksterne links. Du kan se, hvilke sider, der modtager eksterne links via Google Search Console.
Læsbarhed – altså hvor let er det at læse en tekst – har betydning for, om brugeren ender med at konvertere. Hvis I anvender et højt LIX-tal, og jeres målgruppe ikke er højt uddannede voksne, vil det skade konverteringsraten. Sørg også for an anvende beskrivende overskrifter og underoverskrifter, så brugeren ikke drukner i tekst.
Sørg altid for, at det er nemt for brugeren at komme videre og tag brugeren i hånden, så en bruger aldrig ender i en blindgyde. Det kunne fx være, at der altid er (relevante) relaterede links til at andre sider på websitet, at anvende brødkrummer, så brugeren har bedre overblik, at det er klart, hvor langt der er igen i check-out flowet osv.
Der er naturligvis mange andre greb, man kan og bør gøre i forhold til at give en god brugeroplevelse, som øger konverteringsraten. Fælles for alle ovenstående punkter er, at de er lette at teste og implementere og skaber værdi, så det er bare om at komme i gang.