Pilen i SEO-industrien peger mod bedre indhold og mindre støj, hvis du vil have succes med SEO.
Google har dybest set ét mål. Og det er at vise det mest relevant indhold, som brugeren søger på. Det bliver nu yderligere understreget med de seneste core updates til Google søgealgoritme. Nu er der større fokus på kvalitetsindhold og bedre brugeroplevelse. En af grundene til, at Google nu forsøge at gøre kundeoplevelsen bedre ved at vise bedre resultater, skal nok ses i lyset af øget konkurrence fra fx Amazon og de øvrige tech giganter, der også vil sælge annoncer.
De fleste, som har arbejde med websites, har nok på et tidspunkt stået i en situation, hvor man gerne ville have mere trafik på websitet. Så gik man ind og fandt et nogenlunde relevant keyword og lave en landing side med en sides penge tekst. I checklisten fra SEO-bureauet stod der, at man skulle nævne keywordet i både title tag og meta description, teksten skulle være mindst 600 ord og vi skulle nævne keywordet mindst 10 gange.
Og det er, hvad jeg mener med SEO-tekster. Landingsider med tekst, som ikke rigtig hjælper brugeren, men udlukkende har til formål at ranke godt i Google og måske generere nogle kliks, så vi kan vise, at vi får mere trafik ind på websitet.
Google er blevet meget bedre til at forstå indhold ved hjælp af AI. Natural Language Processing algoritmer, som fx blev implementeret med Hummingbird opdateringen, hjælper med semantisk analyse af tekst fremfor bare at tælle tekstens længde og antallet af gange, man nævner et givent keyword. Semantisk analyse giver en meget bedre forståelse for teksten og intensionen med teksten. Og det giver igen meget bedre søgeresultater.
Så grunden til, at dine SEO-tekster (måske) ikke længere virker, er, at du ikke beskriver emnet grundigt nok, ikke besvarer brugernes spørgsmål eller ikke fremstår som ekspert på området. Så hvis du reelt ikke har noget på hjertet, vil du ikke længere ranke godt.
Google har introduceret forkortelsen E-A-T, som står for Ekspertise, Autoritet og Troværdighed, er et framework for at vurdere kvaliteten af indholdet på et website. Det gælder i princippet alle brancher, men særligt for finans, sundhed osv – Your Money or Your Life brancher, som de populært kaldes.
Ekspertise dækker over, om afsenderen har den fornødne ekspertise til at levere beskrive et givent emne. Det skal altså ikke være studenten, der strikker en hurtig SEO-tekst sammen om et forretningskrititsk emne. Det skal helst være en subject matter ekspert, der står som afsender.
Autoritet opnås ved, at Google (delvist) manuelt undersøger, om afsender har den fornødne autoritet til at beskrive et givent emne. Hvis et elfirma fx taler om vindmøller, vil de have en vis ekspertise, da vindmøller generer strøm. Men hvis et teleselskab taler om vindmøller er det lidt mere far fetched.
Troværdighed bedømmes blandt andet ud fra, om websites med høj kvalitet linker til websitet. Hvis I som finansiel virksomhed beskriver den økonomiske effekt af corona-pandemien, vil det fremstå med høj autoritet, hvis Nationalbanken linker til jeres side.
Hvis man vil ranke på et keyword med høj konkurrence, er det ikke længere nok bare at have en side om emnet. Det er vigtigt at dække brugeren intension med at læse om et emne. Et Topic Cluster er altså en gruppe sider, som linker til hinanden, og som omhandler om det samme emne, men med forskellige vinkler.
Et Topic cluster består af en pillar page (den side, som man ønsker at ranke på “hovedkeywordet”) og en række supporting pages (sider der beskriver alle underlæggende relevante underemner).
Fx hvis jeres webshop sælger træstole (pillar page), så vil det være relevant at beskrive, hvor træet kommer fra og hvordan stolene bliver produceret (support page), hvem der har designet stolen (support page), hvilket type stole, som I producerer, (support page) osv. Det er vigtigt, at siderne er samlet samme sted, og ikke spredt ud over websitet med 5 tilfældige blogindlæg.
Der er stadig større konkurrence om at komme på side 1 af et givent keyword. Det kan ses på mængden af indhold. I gamle dage (dvs. for et par år siden), var det nok bare at skrive en tekst på 600 ord. I dag er nærmere det tredobbelte, hvilket er naturligt nok, når man skal beskrive emnerne mere grundigt i dag.
Google bliver bedre og bedre til at forstå indholdet på websitet. Så gamle tricks som keyword stuffing (hvor man unaturligt gentager et givent keyword) er også lagt i graven. Så det er nu op til afsenderen at skrive bedre indhold, hvis man vil have succes.
Link building er afgørende for SEO, men det er også en diciplin, som i bedste fald kan beskrives som det vilde vesten. Links bliver købt og solgt frit tilgængeligt og tusindevis af blognetværk tilbyder links. Alt sammen uden reel værdi for brugeren. Derfor har Google sat sig for at få ryddet ud i de brodne kar. Links forbliver en vigtig del af SEO, men kun reelle naturlige links nu have nogen SEO-værdi. Det er i hvert fald intensionen.
Tænk derfor over, hvordan I får jeres links. Er det gennem professionelt PR-arbejde og kvalitetsindhold eller det gennem lyssky link farme. Nu er tiden til at gå stueren, inden I bliver straffet af Google. Og det samme med SEO-tekster. I stedet for at skabe mere støj på internettet med ligegyldige landingsider, sørg for at lave noget kvalitetsindhold, som reelt hjælper brugeren.